Stenstrup-Lunde Kirker  
 
DSC_9471.jpg
DSC_9501.jpg
DSC_9470.jpg
DSC_9477.jpg
DSC_9805-2.jpg
DSC_9462.jpg
DSC_9779-kapel-st.JPG
DSC_9421.jpg
DSC_9414.jpg
DSC_9481.jpg
DSC_9487.jpg
DSC_9449.jpg
00_louise_950x254.jpg
DSC_9817.jpg
DSC_9669stendoer.JPG
DSC_9402.jpg
DSC_9454.jpg
DSC_9665-950x254.JPG
DSC_9406.jpg
DSC_9465.jpg
DSC_9491.jpg
DSC_9460.jpg
DSC_9436.jpg
DSC_9805.jpg
DSC_9429.jpg
 
     
 

Aktiviteter arkiv

Tilbage til liste

Koncert: "Himmelhøjt jublende, til døden fortvivlet."

Onsdag 25. marts 2015 kl. 19:00

ANNE FRANKS DAGBOG er en af de mest læste bøger i verden, og et af de vigtigste vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under Anden Verdenskrig. Anne Frank er under jorden på flugt fra nazisterne. I august 1944 blev familiens gemmested afsløret. Hun blev deporteret og døde i Bergen-Belsen tre måneder før, hun ville være fyldt 16 år, og blot én måned før koncentrationslejren blev befriet af britiske tropper. Den stemme, der møder læseren i dagbogen, er en livlig, klarsynet og selvstændig ung pige med egne problemer, længsler, drømme og håb. Det er i dagbogen, som vidste hun, at hendes ord skulle genlyde langt efter hendes egen fysiske udslettelse.

I koncertens udvalgte tekstafsnit, møder vi en både jublende og fortvivlet ANNE. Tilsvarende har de udvalgte musikstykker- koraler af J. S. Bach og traditionelle klezmernumre - både jubelen og fortvivlelsen i sig!
Otto Frank, Annes far, den eneste overlevende, var den første der læste hendes dagbog, tilbage i Amsterdam. Nis Bank-Mikkelsen læser af Dagbogen som var han den første.

Klezmermusikken var jødernes musik og trøst i Østeuropa før Anden Verdenskrig og som sådan skæbneforbundet med jødernes historie. Koncertens to klezmermusikere tager udgangspunkt i den gamle opfordring: at gøre musikken til en ordløs sang, en musik der har gjort sig fri af ordene, og som blot jubler og græder.

I Johann Sebastian Bach's kirkemusikalske værker til brug ved den protestantiske gudstjeneste er koralen helt  central. En række af disse koraler spilles i koncerten.

 

NIS BANK-MIKKELSEN: Suveræn bibeloplæser. Omvandrende blanding af ”Aladdin”, Bellmann og Rytter.

JENS SCHOU: Soloklarinettist med en særlig svaghed for klezmermusikkens melankoli og fandenivoldske livsglæde.

ANDERS SINGH VESTERDAHL: Fantastisk harmonikaspiller, med verdensmusik som speciale. Selv verdensformat.

Centralt medlem af The Middle East Peace Orchestra.