Stenstrup-Lunde Kirker  
 
DSC_9421.jpg
DSC_9402.jpg
DSC_9460.jpg
DSC_9487.jpg
DSC_9414.jpg
DSC_9454.jpg
00_louise_950x254.jpg
DSC_9477.jpg
DSC_9491.jpg
DSC_9429.jpg
DSC_9471.jpg
DSC_9470.jpg
DSC_9462.jpg
DSC_9449.jpg
DSC_9805-2.jpg
DSC_9817.jpg
DSC_9436.jpg
DSC_9669stendoer.JPG
DSC_9805.jpg
DSC_9406.jpg
DSC_9779-kapel-st.JPG
DSC_9501.jpg
DSC_9481.jpg
DSC_9665-950x254.JPG
DSC_9465.jpg
 
     
 

Lunde Kirke

 

Der har gennem århundreder ligget en kirke her ved den oprindelige landevej imellem Odense og Svendborg, men der findes ikke mange oplysninger om denne. Formentlig er den bygget i 1200-tallet.

 

Den ældste beskrivelse, man kender, er fra biskop Jakob Madsens visitatsbog fra 1589. Her skriver han om kirken: ”Kirken vden Torn, tagt paa den nordeste Side offuer Kirken met Bly oc Synderside offuer Choret met Tegel. 2 Clocker. Tafflen: den gamble oc ynge papistiske G(ud) setter Krone paa Jomf. Mar.; Fløier malet. Fonten neder i Kirken. Prædickestoel ved Synderside. Choret met Traller fore. 1 Liden Skrifftestoel oc Degnestoel. Klocke Tornet paa Kirkegorden.”

 

Den 15. december 1852 blev Lundes nuværende kirke indviet af biskop Engelstoft. Der var 12-14 præster til stede sammen med flere hundrede mennesker, heriblandt grev Preben Bille Brahe til Egeskov, kirkens ejer.

Således beretter afdøde Alfred Abrahamsen i en historisk gennemgang af Lunde Kirke. Teksten i denne brochure er hovedsagelig baseret på det historiske materiale som Alfred Abrahamsen, Lunde, har samlet om Lunde kirke.

 

I sin indvielsesprædiken siger pastor L. Rasmussen bl.a. følgende: ”men den gamle kirke var dog også trang og snæver, den var både mørk, skummel og fugtig, den havde også lidet, der var skænket til at understøtte vor andagt og tankes flugt.”

 

Eftersom kirken på dette tidspunkt tilhører Egeskov, er det grev Preben Bille Brahe, der kommer til at stå for nedbrydningen af den gamle kirke og opførelsen af den nye. Arkitekt var N. S. Nebelong. Sognets bønder hjalp til med arbejdet. I en ægtprotokol fortælles at bønderne var færdige med at køre grus og sten til den nye kirke i efteråret 1852.

 

Ifølge dagbogsoptegnelser foretaget af Rasmus Knudsen, Høje, fremgår det, at den 10. marts 1852 begyndte de at bryde den gamle kirke ned. Den 22. maj var grunden lagt og sølvpladen blev muret i. På en af stenene i kirkens sokkel er indhugget et kryds; måske findes her den omtalte sølvplade.

 

Den 18. september blev spiret anbragt.

 

Som adskillelse imellem skib og kor var et jerngitter. Dette blev i 1937 erstattet af en muret væg med korbue, og koret fik muret hvælv.

Tårn og våbenhus

 

Udvendigt på tårnets vestside står bogstaverne PBB (bygherrens initialer) samt årstallet 1852.

 

Klokken har følgende indskrift: "Støbt af I. G. og H. Gramst København. Anno 1839"

 

I våbenhusets sydvæg er indmuret en ligsten, som lå over nogle grave i den gamle kirkes midtergang. Senere lå den som en del af logulvet på Lundegården, men blev i 1896 bragt tilbage til kirken. Blandt navnene på ligstenen er den første herredsfoged over de samlede Sunds-Gudme herreder, Morten Pedersen Skelde, som betjente embedet i 39 år.

 

Præstetavlerne er udfærdiget og opsat i 1985; heraf fremgår det bl.a. at Lunde sogn var annekssogn til Kirkeby indtil 1644 og siden da til Stenstrup.

 

Af en omtale af de enkelte præster fremgår det, at Stenstrup præstekald har været et fattigt kald, hvor præsterne har jamret over ”dette kalds slette udkomme.” En brevveksling mellem stiftsøvrigheden og kongen om forbedring af Stenstrup-kaldet slutter med en skrivelse dateret d. 20. november 1637, hvori kongen – Chr. d. 4. – befaler, ”at når præsten i Kirkeby, som nu er gammel og dør, da skal Lunde sogn annexeres til Stenstrup og bemeldte Kirkeby til Ollerup, således, at der nu kun bliver 2 præster i de 4 sogne, hvor der før var 3.

Skibet

 

På nordvæggen hænger en gammel altertavle ”Jesus i Gethsemane Have,” vistnok malet af Johs. Jensen.

 

Midt i skibet hænger en fuldrigger, bygget af skibsbygger C. C. Palle i Marstal. En indsamling i sognet dannede grundlag for anskaffelsen i 1915.

Den ene lysekrone er ligesom den elektriske installation en gave fra Marie Jørgensen, Lunde, enke efter sadelmager Jørgensen, der døde i eftersommeren 1915. Det elektriske lys var tændt første gang ved en nytårsandagt den 31. december 1915.

 

I forbindelse med kirkens 150 års jubilæum 2002 blev lysekronen renoveret, og en ny krone blev lavet magen til den gamle.

Kirken fik sit første pibeorgel i 1922.

 

De nuværende orgel, som er fra 1971, har 7 stemmer med 2 manualer og pedal. Det er bygget af I. Starup og Søn og havde oprindelig 6 stemmer.

Koret Altertavlen er fra 1939. Den er udført af amtsprovstinde Clausen, Ollerup, og er kopi af Niels Skovgaards altertavle ”Den gode hyrde” i Rigshospitalets kirke. Den bærer indskriften: "Herren er min hyrde mig skal intet fattes"

 

Den 7-armede lysestage er en gave fra proprietær Hans Langkildes arvinger 1929.

 

Alterkalken, der er af sølv, bærer indskriften: "Skjenket af Geheimeconferensraad Greve Preben Bille Brahe til den af ham i aaret 1852 fra ny opført Lunde Kirke."

 

Tæppet mellem alter og knæfald blev anskaffet til kirkens 100 års jubilæum for indsamlede midler. Arbejdet blev udført af Caroline Jensen, Bobjerg. Dette tæppe er udtjent og fjernet.

 

Et vers fra Alfred Abrahamsens digt ”Det gamle kirkehus” skal afrunde disse træk af Lunde Kirkes historie:

 

"Her taltes der til sognets børn om ordet,

som ud fra skriftens helligdom udflød.

Her bøjed’ slægter knæ om alterbordet,

mens orgeltonerne så dæmpet lød.

Mod dette sted gik folk fra gård og hytte

ad gitterlågen i det gamle hegn

- her gik de – svundne slægter for at lytte –

for sidst at hvile under korsets tegn."