Babysalmesang i Stenstrup Kirke
Onsdage kl. 11.30 fra d. 16. september

Kom og syng, dans og sans i kirkerummet sammen med dit barn (ca. 1-12 mdr.)
Vi synger lettere salmer og sange, lytter til orglets smukke toner, blæser sæbebobler, laver fagter, rasler med rasleæg og har det hyggeligt sammen. Babysalmesang er for alle, der har lyst til en musikalsk stund i kirkens rum sammen med andre små børn og deres voksne. Du er velkommen, uanset hvad du tror på, og uanset hvor mange toner du har i livet ;-) Husk at din stemme er dit barns yndlingsstemme, fordi den er din stemme. Så lad os bruge vores stemmer sammen og give næring til børnenes spontane glæde ved musik.
Efter musikken er der en fælles kaffestund i kirken, hvor man kan blive hængende og hygge med de andre.
NB. Vi hjælpes alle ad med at overholde afstandskrav, håndhygiejne osv.
Tilmelding sker til Annie på 62261240 eller alt@km.dk efter først til mølle-princippet.
Det er gratis at deltage.