Kyndelmissegudstjeneste Søndag 4. februar 2018 kl. 15:00
Lysmessen blev oprindeligt fejret den 2. februar for at mindes Jesu fremstilling i templet 40 dage efter sin fødsel. Folkeligt set er kyndelmisse blevet betragtet som vinterens vendepunkt hen mod foråret. I Stenstrup kirke vil vi holde kyndelmis- segudstjeneste den 4. februar kl. 15. Kirken vil denne eftermiddag være oplyst af ekstra levende lys, og der vil også være mulighed for at gå op og tænde et lys.
Når vi i vores kirke fejrer kyndelmisse, lægger vi vægt på, at den er som et genskin af julen. I julen hører vi om lyset, der sprænger mørket, oplyser ethvert menneske og viser os nåden og sandheden. Det er der god mening i at blive mindet om midt i den lange og mørke vinter, hvor længslen efter lys og varme er størst. Vel er vin- teren nu streng, men foråret er på vej!
|