                         |
Præstegården
Præstegården, historie
Den nuværende præstebolig ses øverst i billedet th. for kirkens tårn.
Grundstensdokumentet til den nuværende præstebolig forfattet af Alfred Abrahamsen
Cic trancit gloria mundi. (saaledes forgaar verdens herlighed)
Anno domino 1967 – den 13. september - i hans majestæt, kong Frederik den niendes 20 regeringsaar, nedlagdes dette dokument her i den paabegyndte nye bolig for sognepræsterne til Stenstrup og Lunde menigheder. Naar dette papir igen ser dagens lys – maaske først om aarhundrer – skal dette være til ihukommelse om dem, der i sin tid tog initativ og bestemmelse om at bygge denne præstebolig; ligeledes for de haandværkere, der ved deres hænders arbejde rejste denne bygning.
Dette dokument skal ligeledes være en hilsen til efterverdenen fra dem, der stod i spidsen for dette arbejdes tilrettelæggelse og haandværkerne, der udførte samme. De undeskrevne navne skal være et tavst vidne herom, naar undrende øjne engang i en fjern fremtid vil aabne dette dokument. Den nye præstebolig er rejst foran den gamle, der paa grund af alder, ødelagt af fugt, foruden adskillige andre mangler ikke mere er tidsvarende. Denne præstebolig var bygget i 1841 i den daværende præst, Lars Rasmussens femte embedsaar – samme mand var sognepræst her i 54 aar og til sin død i 1889, desuden var han en aarrække proust Sunds-Gudme herreder; med den nuværende sognepræst, Arne Sørensen, har altsaa fem præster haft deres residens her i ca. 126 aar. I dette studereværelse har to sognes aandelig liv gaaet sin gang gennem dette lange spand af aar – her har sognebørnene staaet for deres præst i glæde og sorgens dage – snart vil et nyt studereværelse blive taget i brug her, hvor fremtidens slægter vil møde op i samme anliggender.
– Livets strøm vil rinde videre i det gamle spor.
Der har tidligere været ca 100 tønder land til præstegaarden, men det vides, at kun proust Rasmussen selv drev jorden – under de efterfølgende præster var den forpagtet ud. Den gamle præstebolig, som endnu staar, da dette dokument nedlægges, er en stor lang bygning med kælder under det hele, den synes os ogsaa at have været for stor til en enkelt familie, men da denne byggedes havde præsten selv avlingen og drev gaarden, han havde derfor mange folk i sit brød og disse skulle ogsaa have deres bolig her; i slutninge af 1700-tallet var der omkring 25 personer paa gaarden, saa dissse krævede jo plads. I 1922 udstykkedes den meste af jorden til seks husmandsbrug, saa der kun blev tilbage en paracel paa 163/4 td ld, men da de gamle bygninger efterhaanden kom i vejen for byens udvikling og den stadig tiltagende trafik blev disse bygninger revet ned i 1952 og en ny forpagterbolig opførtes paa jorden vest for præsteboligen. Den nye avlsgaard kostede i alt 80.000 kr og midlerne fremskaffedes på følgende maade:
Kirkeminsteriet : 15.000 kr Amtet: 10.000 kr Stenstrup sogneraad: 35.000 kr Laan i stiftsmidlerne: 20.000 kr
Om tildragelser i den gamle præstebolig kam oplyses: ”Efter krigen i 1864 gjorde 2. artelleriregiment under oberst, Spyer, ophold i Stenstrup og obersten boede da i præstegaarden.
... En 17 februar 1966 døde Stenstrup og Lunde sognes meget afholdte sognepræst, A.C.Gettrup, efter en embedstid af omtrent 25 aar, man stod nu over for et nyt præstevalg, og tanken, der tidligere havde været fremme, om at bygge en ny præstebolig, fik nu stærkere næring og onsdag den 30 marts samme aar blev afholdt et møde i Stenstrup præstegaard, hvor foruden begge sognes menighedsraad også biskop K. C. Holm, Odense var tilstede, mødet var kommen i stand i anledning af de problemer, der var opstået vedrørende præstegaarden nu, da der sker præsteskifte. Biskoppen redegjorde her for fremgangsmaaden ved eventuelt restavrering af den gamle eller at bygge en ny præstebolig.
Biskoppen ville saa anmode stiftsøvrighedens og kirkeministeriets konsulent, Mindedal, Ollerup om at besigtige præsteboligen og give en indstilling herom til stiftsøvrigheden om præstegaarden kan betegnes som egnet eller ikke egnet til reswtaurering – ville det sidste blive tilfældet kunne menighedsraadene begynde at tænke paa bygning af en ny præstebolig. Den 28. april havde menighedsraadene igen et fællesmøde, som blev afholdt i Lunde soognegaard – tilstede var ogsaa biskop K. C. Holm, Odense og Sunds-Gudme herreders nye proust, Gunnar Pedersen, Bjerreby. Efte at arkitekt, Mindedal havde kasseret præsteboligen i Stenstrup, vedtog de to menighedsraader ar bygge en ny præstebolig og rive den gamle ned, man berørte her ogsaa problemerne med midlertidig bolig for præsten.
Ved et møde mellem menighedsraadene den 25. maj forelaa en skriftelig meddelelse fra biskoppen om, at kirkeministeriet havde givet mmundtlig tilsagn om tilladelse til at nedrive den gamle præstebolig i Stenstrup og bygge en ny. Skriftelig ansøgning ville blive afsendt. Man enedes om ved møde den 29 juni at overdrage arbejdet til arkitekt, Folke Olsen, Svendborg og ved et nyt møde i september, hvor arkitekten var tilstede drøftedes de usarbejdede skitseforslag til den nye præstebolig, og hvor arkitekten orienterede om forslagene. Den 6. april 1967 var man ved møde naaet saavidt at tegning og beskrivelse til den nye præstebolig var klar og dne 22 maj, hvor menighedsraadene igen var forsamlede og de to arkitekter, Lund Rasmussen og Carsten Holk, Svendborg ogsaa var tilstede gennemgik man tilbudene fra de af raadet udvalgte haandværksmestre, der lød saaledes: Murerarbejdet: Frede Christensen og Edvin Danekilde: 127.000 kr.
Tømrerarbejdet: Jens Jensen, Stenstrup: 66,591 -- Snedkerarbejdet: Carl Pedersen, Lunde 46,851-- Gulvbelægning: Otto Hansen. Stenstrup: 3,956-- Blikkenslagerarbejdet: Helge Hansen. Stenstrup: 3,911 -- El – indstallation: Morten Pedersen. Stenstrup: 12,400 --
Biskop over Fyns stift: K.C.Holm. Odense Proustnover Sunds-Gudme herreder: Gunnar Pedersen. Bjerreby. Sognepræsten for Stenstrup og Lunde menigheder: Arne V. Sørensen, er 40 aar – indsat i embedet her 4 september 1966.
Arkitekter ved præsteboligen: Folke Olsen og Lunde Rasmussen. Svendborg
Menighedsraadet for Lunde bestaar af følgende: Gaardejer. Torkild Jørgensen, Egelykkegaard. ---- Johs Nielsen. Nyholmgaard. ---- Carl Rasmussen. Skærsholm. Fru. Johanne Hansen. Lille Langkilde. Fru. Rigmor Christensen. Bobjerg.
Menighedsraadet for Stenstrup: Godsejer. N.B.Ulrich. Skjoldemosegaard. (Formand.) Skoleinspektør. E. Steffensen. (Næstformand.) Købmand. Carl Thornhøj Pedersen. Vejmand. Gunnar Nielsen. Præstegaardsforpagter. Hans Rasmussen. Fru. Agnes Møller Jensen.
Købmand, Carl Thornhøj Petersen var tidligere formmand for menighedsraadet, men ved forhenværende skoleinspektør. Chr. Thomsens død – denne havde været lærer og kirkesanger ved Stenstrup kirke. Carl Tornhøj modtog tilbudet men ønskede herved saa at udtræde som formand. Godsejer, Ulrich valgtes da i hans sted.
Dette bekræfter vi her med vore underskrifter.
Navne.
---
|
